Menu

Vejledninger

Bruger Forum

Internt

- edit sidebar -

Lanceringsbilleder

KRAV TIL DIGITALE BILLEDER I AFLEVERINGSMATERIALET FRA PRODUCENTER

Når vi producerer FILM-bladet til festivalerne rundt omkring har vi et grimt problem: Billedkvaliteten!

For at præsentere dansk film mest overbevisende har FILM brug for professionelt billedmateriale. Vi vil gerne lave den bedst mulige pr-indsats. Det betyder for os et blad, der kan tåle at ligge fremme overalt, og som bliver rost og læst!

Nogen gange er vi nødt til at redigere udenom stof, der er for dårligt billeddækket, og redigere efter stof med mere fremragende layout-muligheder rent billedmæssigt.

Nogle websites har jpg liggende i en størrelse, som er let at downloade; men for at kunne lave en tryksag af en kvalitet som FILM, må vi vide, at vi har den bedste kvalitet. For fortsat at få dansk film til at fylde flot må vi derfor indskærpe, at: Hvis der leveres digitale billeder i afleveringsmaterialet i stedet for farveprints, bør følgende opfyldes:

STILLBILLEDER
Stills scannes hos et professionelt bureau, hvis ikke still-fotografen selv laver de digitale versioner. Minimumkrav til format:
300 DPI
18 cm bredt (13 cm bredt, hvis højformat)
ukomprimeret TIF
RGB (en CMYK er tilpasset til en bestemt tryksitutation/papirtype/papirfarve, og RGB fylder 75% af CMYK) (OBS! Mac-brugere: billedet gemmes med typeangivelse : altså ”.tif”, så kan alle pc’er åbne dem)

FRAMEGRABS
Hvis ikke der er taget stills, kan der laves framegrabs. Findes originalmateriale i højere format end digibeta, f.eks 35mm eller 2K trækkes billedet ud fra dette format i bedste kvalitet. Absolut sidste mulighed er at trække billedet fra DigiBeta-master Det bliver dog kun af en størrelse på ca. 1, 2 MB. Det er svært at lave et trykt billede i over 7 cm bredde i den opløsning, og derfor ensbetydende med begrænsede muligheder for publicering!

MOTIV
"Vi ser film for at se os selv" - vælg derfor et ansigt, en tydelig konflikt mellem 2 mennesker - noget nært, noget dramatik med mennesker i centrum. Hold dig fra totaler - du har ikke plakatstørrelser til din rådighed.
Edit Page - Page History - Printable View - Recent Changes - WikiHelp - SearchWiki
Page last modified on December 16, 2004, at 03:05 PM